tirsdag den 31. juli 2012

Kål fra Svigerfars have...

I går kom min svigerfar (som bor i huset ved siden af) trillende med et flot hvidkål og to agurker liggende på rolatoren...noget jeg skulle forkæles med! Heldigt! ;)

Så i aften fik vi flødekogt sommer hvidkål, ristede champignons med kryddersmør og kylling.
Enkelt - men godt! ;)

Et lille tip...

Ovre på http://www.madbanditten.dk/ så jeg igår noget, der vakte min interesse...og så er jeg jo nødt til at dele det med jer andre! ;)
Anna Hallén, som er en svensk kostrådgiver, har udgivet flere kogebøger for lchf kosthold. Bla. bogen LCHF för kvinnor. Den er nu udviklet som en app til iPhonen. Og ja, til den nette sum af 6 kr, måtte jeg altså have den. ;)

Jeg har ikke fortrudt det. Der er 77 skønne opskrifter, tekst og gode tips. Godt nok er den på svensk, men jeg synes den er stort set forståelig - og ellers er der jo altid Google Translate, hvis man er i tvivl om noget... ;)

Hun har også en blog, med meget interessant læsning. Den finder du på http://www.annahallen.se/

Men altså, ind i Appstore og søg på titlen - så er den snart blevet dit eje også...! ;)

God fornøjelse!

mandag den 30. juli 2012

Aftenens tallerken efter en eftermiddag i haven ;)

I dag har vi fået slået græs, det er ikke så usædvanligt altså, men derudover fik vi klippet kanterne rundt om mine højbede, frugtbuske, træer mm. Iihh hvor det pyntede!
Og så fik jeg klippet visne blomster hoveder af på de forskellige blomster, i håb om at de så vil kvittere med endnu en blomstring. Og jeg fik plukket de solbær, den ensomme busk i haven bærer. Det skal jeg se at få gjort noget ved imorgen, så hører I nok mere om det. ;)

Men altså, aftenens tallerken....
Det blev til bøf i folie og ovnbagte tomater. Jeg har besøg af min morfar i nogle dage, så resten af selskabet fik også kartofler og sauce til, men jeg nød det, som det var på min tallerken. ;)
"Fyldet" på bøfferne var champignons og ringe af spæde porrer ristet af i smør, tilføjet en god klat pikantost, som smeltede ud i, og gav en cremet konsistens.
Tomaterne er krydret med balsamico og basilikum.

Rigtig god aften! ;)

søndag den 29. juli 2012

Så er vi tilbage på fuld styrke igen! ;)

Der har været meget stille - alt for forfærdeligt stille her på bloggen, beklager alle, der er gået forgæves efter updates. Men NU er jeg endelig tilbage fra ferie, så nu skal jeg sørge for at være mere stabil herinde!
Jeg havde ellers tænkt, at jeg skulle bruge noget tid i sommerhuset i sidste uge til at få opdateret bloggen med nogle spændende artikler mm, der var nemli lovet internet i sommerhuset. Problemet var så bare, at der INTET internet var overhovedet, da vi nåede frem! Det var en del af Skyline-fejden, som de fleste nok har hørt om. Så røg den gode idé!

Så nu har jeg holdt ferie, slappet af og ladet op! Og nu er jeg så klar til at prøve en masse nye opskrifter, finde spændende info etc frem til alle jer trofaste læsere. Så velkommen tilbage igen!! ;)

I aften stod den på  grill...det er jo lidt sommer endnu. Jeg havde nogle kalve tykstegs bøffer i fryseren. Dertil lavede jeg foliepakkerne med grøntsager i, som jeg før har lavet. I den lokale grøntsagsbod fandt jeg frisk blomkål og nye spæde porrer. Så det -sammen med hvidløg- blev indholdet i pakkerne, krydret med salt og peber, toppet med Castello blåskimmelost. Meget lækkert! ;) Og så bønner med bacon om og et par små bacon pølser , fordi bøfferne ikke var så store.

På snarligt genhør - og fortsat god aften! ;)

fredag den 20. juli 2012

Den lækreste suppe!

Manden har lagt ude nogle dage, og når vi snakkede i telefonen nævnte han flere gange noget om suppe. Så da han kom hjem igen her til aften, tænkte jeg, at vi skulle have en god suppe. ;)
Den faldt i god jord her i huset, den var mega god! Så hvis der kommer en kølig sommerdag igen (hvilket der jo nok gør, i det danske klima) så er det bare at smutte i køkkenet og prøve opskriften - det kommer I ikke til at fortryde! ;)
Til en portion til 4 personer bruges:
1½ spsk karry, 2 finthk løg, 2 ds hk flåede tomater, 3 fed hvidløg, 1 ds ferskner (uden sukker), 1/4 ltr piskefløde, salt og peber, 200 g kyllingebryst i tern, lidt grøntsagsbouillon.

Hakket løg og hvidløg svitses i godt med smør sammen med karry, til de er klare. Tomater tilsættes og simrer i en lille halv times tid.
Imens svitses kyllingebryst på en pande, krydres med salt og peber. Fersknerne skæres i små tern.
Tilsæt, ferskner, saften fra fersknerne, kylling og fløde.
Varm op under omrøring.
Smag til med evt lidt bouillon og salt og peber.

Vi spiste den med en klat 38 % creme fraiche på toppen - MUMS det smagte godt!! ;)

Angående sukkerfri frugt på dåse, så fandt jeg både pærer og ferskner i Rema 1000 idag. De ligger i druesaft og vand - uden tilsat sukker!
Og så var prisen helt medgørlig! Så ved man det! ;)
Jeg kan godt lide lidt græsk yoghurt med frugt på indimellem sådan som en lille snack...her kunne man jo godt have et par dåser stående for det samme! ;)

tirsdag den 17. juli 2012

Finally....!!!

Endelig vender jeg tilbage ovenpå en dejlig ferie i det nordiske. Om et par dage går det afsted igen, men i mellem tiden skal bloggen opdateres lidt...det andet er da for kedeligt i længden!
I dag er jeg lidt flad ovenpå rejsen igår, så aftensmaden blev serveret lidt sent. Selvom jeg har holdt mig stort set til lchf kosten på ferien (noget som jeg faktisk føler mig lidt stolt over! ;) Det var ikke noget, jeg havde planlagt, men jeg mødte simpelthen ikke noget, som jeg havde lyst til at snyde med - og dermed mærke konsekvenserne på kroppen efterfølgende!) så er det alligevel skønt at være hjemme ved de vante madvaner igen. Campinglivet byder altid på lidt udfordringer ift det kulinariske.
Any way! I dag havde jeg en svinenakkekam, som jeg ville grille. For at lave den lidt mere spændende, lavede jeg en lomme på langs, som jeg fyldte med pikantost, champignons og krydderier. Herefter viklede jeg bacon om og så på grillen.
Hertil lavede jeg en lækker broccoli salat og nogle champignons stegte på panden i kryddersmør.
I ferien har jeg lagt planer om, at jeg skal prøve en masse forskellige nye lchf venlige opskrifter og ideer af, når jeg rigtig kommer op i gear igen, så der bliver noget spændende, for jer derude at følge med på. ;)

mandag den 2. juli 2012

Vi lever....!

Jeg fornemmer, at jeg ligesom er ved at gå lidt i ferie-mood! Det betyder desværre, at jeg ikke kommer herind så ofte, som jeg gerne ville! Beklager! Og sådan vil det nok fremdeles være de kommende uger...men jeg skal gøre alt hvad jeg kan! That's a promise! ;) Sønnen og jeg er græsenker igen. Og jeg har rygende travlt. Det betyder at der ikke er de store kulinariske oplevelser i mit køkken. I aften grillede vi en lille nakkekam. Dertil fik vi råstegte blomkålsbuketter og champignons (det var, hvad der var i grøntsagsskuffen), krydret med ramsløg, salt, peber og hvidløg. Enkelt, men det smagte nu godt alligevel! ;) Nåh, indlægget her skrives fra min IPhone, og jeg kan ikke rigtig få den til at uploade et billede af aftenens tallerken...det kommer lige senere, når jeg kommer i nærheden af en computer... Fortsat god aften! ;)