torsdag den 6. september 2012

Afbalanceret lav-kulhydratkost i praksis


Følgende indlæg har jeg lånt ovre hos Lena Beatrice. Der er i øvrigt meget spændende læsning derovre! 
Ønsker du en vægtnedgang gennem en lav-kulhydrat diæt, bør du reducere indtaget af kulhydrater til under 50-70 g pr dag. For en kortere periode, hvor du ønsker et hurtigt vægttab, kan du sænke kulhydrat indtaget helt ned til omkring de 20 g pr dag.
For at finde ud af, hvor mange kulhydrater en madvare indeholder, må man læse varedeklarationen på emballagen og regne ud, hvor meget det bliver i den portion, man ønsker at spise. Det smarteste vil være, kun at vælge produkter, som har mindre end 5 g kulhydrat pr 100 g.
Gode råd:
*  Tag dig god tid om at spise maden og tyg den godt!
En måde at spise langsommere på er, at du lægger bestikket fra dig mellem hver mundfuld. Mæthedsfølelsen kommer først 20-30 minutter efter du er begyndt på måltidet. Spis når du er sulten og forsøg at stoppe, når du er behageligt mæt - ikke stopmæt!
*  Anret maden på en tallerken og sæt dig altid ned, når du spiser. Ved at du spiser lige fra køleskabet eller stående ved køkkenbordet, øger du risikoen for at spise for meget eller forkert mad.
*  Undgå alle industrielle lightprodukter og margariner.
*  Dersom du har brug for brødlignende mad om morgenen, kan du bage lavkarbobrød eller lavkarboknækbrød selv. Husk at disse indeholder kulhydrater, så indtaget og brugen af dem kan med fordel begrænses til enten morgenmad eller frokost.
Følgende tallerkenmodel kan give et godt fingerpeg om, hvor meget man skal spise af hver næringskilde, og hvor stor en portion bør være:
Brug din egen hånd som retningslinje for, hvor meget du skal have af de forskellige madvarer på tallerkenen.
Du bør have svarende til en hel hånd med grøntsager, som vokser over jorden. Samme mængde af kød, fisk eller æg og en håndfuld, svarende til 1 dl, af fed sauce, dressing eller andet fedt (kunne fx være blomkålsmos.)
Du bør kun spise en portion til hvert måltid.

Det blev dagens kloge ord... nu skal jeg ud og fotografere en lille ny prins charming, der er blevet født i vennekredsen. Altid hyggeligt!
Vi skrives ved senere! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar